August 10, 2016

Af Pia Tingstedt

www.denkærligekontrakt.dk 

Da jeg skrev bogen En kærlighedserklæring til livet, var der et langt tilløb. Sådan er det nogen gange. Vi gør vi noget, der senere viser sig at åbne nogle helt nye døre. Jeg skrev noter og afsnit i omkring 5 år, og så en dag slog det mig, at bogen skulle handle om energi.

Og så var der ikke længere et valg, jeg måtte træde ud af Administratorrollen - en masse noter, og skabe noget med noterne. Arbejdstitlen på bogen, var det første år: Tag dit liv ved hånden og vejen. Senere kom titlen: En kærlighedserklæring til livet- tag dit liv ved hånden og gå vejen.


Tilbage til min lille føljeton

Følelserne er bare så sindsygt interessante

No. 3 af en lille serie på 4

(kan sagtens læses hver for sig)

Sådan sluttede jeg det første Blogindlæg, og sådan starter jeg dette Blogindlæg.

For de gør enten vores liv fantastisk eller det modsatte. Jeg har selv været styret alt for meget af følelser, og prøvet at snakke mig ud af dem – kæmpe mig ud af dem – løbe fra dem – forklare mig og forsvare mig ud af dem. Ja, hele turen for at prøve at leve med d

Og på et tidspunkt, blev jeg sååå træt af det. og tænkte, er det virkelig være meningen, at jeg skal have det sådan – lide så meget? Mærke så meget smerte, tvivl, frustration m.m.

Er det virkelig opgaven her i livet? At lære at leve med det?

Jeg købte det ikke. Der måtte være en anden måde…!

Det er der, og det er heldigvis mere enkelt end vi tror. Men trods uddannelser, kloge og dygtige undervisere og kollegaer og min intense interesse for sammenhængene mellem tankerne og følelserne, var det først, da jeg praktiserede at “dykke” ind i mig selv, at jeg rigtig forstod mig - og kunne forstå den bagvedliggende logik.

For den er der - logikken...

 ...i en fordybelse – en væren sammen med.

Jeg husker den allerførste gang jeg fik healing – hun ville lave en beskyttelse, men min intuitive fornemmelse var Nej, det skal komme inde fra mig. Siden har jeg netop brugt denne form for samtale og healing i klinikken, for jeg ser sådan på det, at det er bedre at bruge energien og fokus på at bygge os op indefra end på at bygge mure op omkring os.

Opgaven er at twiste det en lille smule. Nemlig at uddanne tankerne og hjernen, til at tillade følelserne plads uden at gøre dem forkerte. Det er så vigtigt at lære hjernen at observere følelserne, og for den sags skyld også reaktionerne.

Alt hverken kan eller skal forklares.

Når vi kan kunsten at tillade følelserne og være sammen med dem, så dukker logikken som regel op af sig selv.

I den proces er hjernen og tankerne dog en heftig medspiller, der kan skabe uro, rastløshed, angst, utryghed, tvivl og utålmodighed. Det kan mærkes i kroppen, for her mødes tankerne og følelserne. Mange genkender fornemmelser i maven, sammensnøring i halsen, tårer i øjnene, gråd, søvnløse nætter af måske både forelskelse og bekymring.

Hvis vi kun forlader os på de ord vi har til at beskrive følelserne med, bliver det ofte til en begrænsning der låser os fast i følelsen, og så er det ikke let at komme videre…

Følelserne er også et barometer - føles det godt eller skidt? Det er det vigtige at lægge mærke til. Angst er ikke den endegyldige version eller noget vi skal leve med resten af livet. Tilsvarende er den store kærlighed ikke nødvemdigvis for evigt. 

Men, når vi møder angst eller kærlighed, og hvis tror at det er for evigt, så har vi gjort os meget sårbare overfor det livet kan byde ind med.​

Vi tænker alt for ofte ikke, over muligheden for at sætte en retning og træffe et valg.

Når vi lærer, at følelserne ikke definerer hverken os eller vores liv – men er en afspejling af, hvordan vi opfatter det, så er følelserne ligesom "den søde dame inde i GPS'en", der fortæller os, at vi skal dreje her, vende der, på motorvejen om lidt, nået målet, kører for stærkt osv.

Jeg ser det som vores personlige opgave, at give vores følelser opmærksomhed, og samtidig sortere i det vi tænker. Gør vi det ikke, så er vi “bare” den reagerende deltager i en “centrifuge”, af andre menneskers mål, drømme, følelser, tanker og oplevelser – og det kan være godt eller…

Hvis vi havner i sådan en “centrifugalkraft”, kan den så brydes og vendes? Ja, vi gør det hele tiden. Vi planlægger aktiviteter, gør ting og deltager i noget, der sender vores tanker og følelser i en retning, vi ønsker. Mange bruger musik og en god film, en fredag aften med vennerne, god mad og et glas vin, eller måske en tur i skoven til at skabe den gode følelse.

Og det fungerer fint, jeg anbefaler det hele – det holder bare ikke så længe, og vi er afhængige af noget uden for os selv. Vennerne kan blive skilt, man kan blive uenige og skændes, den gode film er der måske ikke, og måske må vi høre musikken alene, fordi ingen andre kan lide den, eller…

Vælger vi bevidst at samarbejde med os selv, så er det den indre tilfredshed vi vælger.

Der hvor jeg vil hen er, at vi har muligheden for at være sammen med os selv i det Indre Laboratorium. Her vil følelserne vise os, hvad de betyder, og her kommer ordene til kort. Måske er det også derfor, at så mange ikke kender det.

Det er en personlig oplevelse der er svær at dele

Men når vi skal samarbejde og styre vores avancerede og levende "mekanisme", så er det godt at have en manual 

En vejledning der viser hvordan vi kan arbejde sammen med tankerne og følelserne

Følelserne der viser os essensen – vores Drivkraft, og hvor vi skal fokusere vores tanker, så vi kan blive den, der kan skabe det liv, vi ønsker.

Sagt på en anden måde, så står vi i spidsen for et orkester, der kan spille smuk musik – men som også ind i mellem, lyder helt forfærdeligt. I et orkester må nogen vælge musikken og alle lære den. “A Flat Minor”, er tonen som hele orkesteret stemmer ind efter. Til sammen skaber det en platform, hvorfra det er muligt at lave et samspil, som gør det muligt at lave en koncert med smuk musik. Men inden det kan ske, så skal alle deltagerne lære at læse noder og spille på deres instrument. Alle skal øve melodien og øve sig i at spille sammen. Hvem spiller hvad, kommer ind hvornår i musikken, hvor højt skal de spille, hvor hurtigt og i hvilken toneart. Og inden vi kommer der til, vil der være forfærdelig musik, hvis formål er at hjælpe os med hvordan det ikke skal lyde.

Det er lige sådan med de forfærdelige følelser. Så vi kan gøre noget andet - ligesom vi gør, når musikken lyder forfærdeligt. Vi kan slukke for den og øve os mere, eller gøre noget andet

Men hånden på hjertet, gør du det med dine følelser og dine tanker? Er det ikke bare tit, at det bliver; Sådan er det åbenbart bare for mig? Nej, det er det altså ikke - vi har bare ikke lært, hvordan vi spiller os selv og vores liv bedre...!

Så tænk på dig selv som et orkester

Du er orkesterlederen, der ved hjælp af dine følelser og tanker, skaber den musik som du har brug for – altså, det liv du har brug for. Når vi træner os selv til opgaven og den drøm vi har for vores liv, så vokser vi og bliver den, der kan få det til at ske.

Det er vores potentiale

Og fordi det er et helt orkester (følelserne og tankerne), vi står i spidsen for – så skal vi have samspillet øvet og lært, og til det har vi brug for en Indholdsfortegnelse, der giver os et sted at starte og en struktur at arbejde efter.

Vil du læse mere, kan du gøre det her

LifeFullness® Magasin

Click Here to Leave a Comment Below

Leave a Reply: