Af Pia Tingstedt

www.denkærligekontrakt.dk 

At skrive bogen "En kærlighedserklæring til livet - tag dit liv ved hånden og gå vejen" forandrede mit liv, fordi det åbnede mig op for mig!

En kærlighedserklæring til livet -

Tag dit liv ved hånden og gå vejen

No. 2 af en lille serie på 4

(kan sagtens læses hver for sig)

Jeg læser i bogen, når jeg har brug for at komme hjem - og det hjælper mig altid. Jeg er meget på opdagelse. Min nysgerrighed bringer mig rundt til alle mulige oplevelser. Men når jeg skal være produktiv og skabende - og når det skal komme fra mig, så skal jeg være hjemme i mig selv. Så nu fik jeg lyst til at invitere dig med ind i et lille hjørne af det, som er hele mit fundament, og som også er det helt basale i bogens univers.

Det handler om grundlæggende energi, og hvad det betyder for os som menneske.

So here we go... Vores tankers betydning

Hvis du skulle have et stævnemøde med dig selv, ville du så sige ja? Prøv at tænke over det! Hvad ville dit svar være? Synes du selv, du er interessant nok at tilbringe tid med? Ville du sige JA til et stævnemøde dig selv? Tror du, du kunne blive forelsket i dig selv? Og ville du have lyst til at mødes med dig selv igen - til flere stævnemøder?

Hvad tror du? Læg mærke til din første tanke...

Hvis du har det som de fleste, så er dit svar på disse spørgsmål et Nej!

Skulle dit svar være et Ja, så er det alligevel interessant for dig at læse videre.

Men Tankevækkende, ikke...

For vi skal jo - inviteret til stævnemøde eller ej - være sammen med os selv 24-7. Hvis nu dit svar var Nej. Hvad skulle der så ændres, for at du kunne få et Ja? Hvad ville du så synes skulle ændres? Og ville du kunne ændre det?

Når du har svaret på spørgsmålene, så har du et godt indtryk af, hvor du er i forhold til dig selv. Tag så dine svar og vurder,

Hvad kan du ændre? Hvad vil du ændre? Og hvad må du acceptere?

Dette er godt at vide om dig selv. Præcis som hvis du skal med toget til Roskilde. Hvis du ikke ved, hvor du kan stå på toget, så hjælper det ikke ret meget at kende destinationen.

Den indre dialog vi har, den hvor vi ikke er tilfredse med os selv - hvordan vi ser ud, hvad vi kan og hvad vi har opnået osv., den handler om det, vi ville ønske var anderledes - men som vi ikke har taget os af. Er det egentligt ikke mærkeligt?

Så hvorfor ændrer vi det ikke?

Jeg tror, at vi mangler en Brugervejledning...

For hvordan er det lige, at vi fungerer - vores tanker, følelser og reaktioner. Hvordan hænger det sammen i os? Jeg har de seneste 2 år arbejdet med at samle alle de værktøjer, jeg arbejder med i LifeFullness® til et - lad os kalde det et Brugervejlednings-forløb, der på 6 måneder. I løbet af sommeren har jeg været en hel del igennem og systematiseret måden som jeg har arbejdet på i mange år.

Så nu får du lidt af det, som Kærlig Livsstyring The LifeFullness® in You handler om.

Hvilken betydning har vore tanker?

... og hvad er den Mentale Dimension? Det er en forbindelse der kommunikerer til vores indre og det ydre. Det repræsenteres af hjernen, der indeholder et forbindelsesnet, der er i stand til at modtage og afgive informationer i en strøm af energi. Det er en formidabel energienhed - en kommunikationsport. Den er mindst 1000 gange hurtigere end en supercomputer. Der er 100 milliarder neuroner i hjernen. Mere end 60 billioner synapser.

En tanke er et fastfrosset øjeblik i en strøm af bevidsthed, der puttes i en neuron sammen med noget hukommelse. Tanken er faktisk virkelighedens arkitektur. Så du skaber din dag ved at komponere den i dine tanker.

Så fik vi da lige en stafet, som i den grad åbner op for mulighederne

Styrken i hjernen ligger i koordinering, samle, ræsonnere og kommunikere i forhold til indtryk fra os selv og omgivelserne. En central enhed for bevidstgørelse, som kommunikationsport til vores følelsers sjælesprog og spirituelle indsigt.

Men hvad betyder det

Det er her Brugermanualen kommer ind

For hvis ikke der er forbindelse indad, så mangler hjernen nogle referencepunkter. Opererer hjernen i sit eget felt (hvad vi nok alle må indrømme, at den gør på enkelte områder), så kører den i ring, gentager sig selv igen og igen, mangler grænser eller input. Selv om hjernen har disse fænomonale evner som samleenhed, så har den brug for organisering og struktur.

Det er os, der skal gøre det. Og det gør vi med vores indre guidens fra følelserne, sjælen kernen, bevidstheden, eller hvad du vælger at kalde det. Men det er afgørende for, at vi ikke farer vild. Når vi kender retningen og har forståelse for vores funktion, mærker erkendelsen og logikken - så kan hjernen gøre sit arbejde i vores tjeneste. Det handler om at kende On/Off knappen.

Bevidst - ikke bevidst!

Nogen har fået den tanke, at når man mediterer, så skal der ingen tanker være. Det er altså ikke muligt. Det handler ikke om at undgå tankerne, men om at kende deres betydning i dit sind. For enten styrer tankerne os - og vi tror på alt, hvad der kommer ind og ud af kommunikationsporten, eller vi sætter os for at beslutte, hvilke tanker vi gerne vil have, og på den måde sikre indflydelse på vores følelser.

Følelserne er sindsygt interessante - ikke mindst når jeg nu fortæller dig, at alt det vi gerne vil opleve i vores liv, og den hjælp vi gerne vil have ikke kommer til at hjælpe os, som vi tror vi gerne vil havde det.

Det vi har brug for er at vide hvordan vores følelser og tanker arbejder sammen i at vise os det vi har brug for at forstå

Næste gang handler det om følelserne

2. En Kærlighedserklæring Til Livet

– Tag dit liv ved hånden og gå vejen

Forfatter Pia Tingstedt

Forside_En_kaerlighedserklaering_til_livet

 

Tilbage i min lille føljeton af refleksioner

.

Følelserne er altså bare så sindsygt interessante! Sådan sluttede jeg det første Blogindlæg, og sådan starter jeg dette Blogindlæg. For de gør enten vores liv fantastisk eller det modsatte. Jeg har selv været styret alt for meget af følelser, og prøvet at snakke mig ud af dem – kæmpe mig ud af dem – løbe fra dem – forklare mig og forsvare mig ud af dem. Ja, hele turen for at prøve at leve med dem.

.

Og på et tidspunkt, blev jeg sååå træt af det. og tænkte, er det virkelig være meningen, at jeg skal have det sådan – lide så meget? Mærke så meget smerte, tvivl, frustration m.m.

.

Er det virkelig opgaven her i livet? At Lære at Leve med det?

.

Jeg købte det ikke. Der måtte være en anden måde…!

.

Det er der, og det er heldigvis mere enkelt end vi tror. Men trods uddannelser, kloge og dygtige undervisere og kollegaer og min intense interesse for sammenhængene mellem tankerne og følelserne, var det først, da jeg praktiserede at “dykke” ind i mig selv, at jeg rigtig forstod mig og kunne forstå den bagvedliggende logik. For den er der. . .

.

Ikke nødvendigvis meditation snarere en fordybelse – en væren sammen med.

.

Jeg husker den allerførste gang jeg fik healing – hun ville lave en beskyttelse, men min intuitive fornemmelse var Nej, det skal komme inde fra mig. Siden har jeg netop brugt denne form for samtale og healing i klinikken, for jeg ser sådan på det, at det er bedre at bruge energien og fokus på at bygge os op indefra end på at bygge mure op omkring os.

.

Opgaven er at twiste det en lille smule. Nemlig at uddanne tankerne og hjernen, til at tillade følelserne plads uden at gøre dem forkerte. Det er så vigtigt at lære hjernen at observere følelserne, og for den sags skyld også reaktionerne. Alt hverken kan eller skal forklares. Når vi kan kunsten at tillade følelserne, så dukker logikken som regel op af sig selv.

.

I den proces er hjernen og tankerne dog en heftig medspiller, der kan skabe uro, rastløshed, angst, utryghed, tvivl og utålmodighed. Det kan mærkes i kroppen, for her mødes tankerne og følelserne. Mange genkender fornemmelser i maven, sammensnøring i halsen, tårer i øjnene, gråd, søvnløse nætter af måske både forelskelse og bekymring.

.

Hvis vi kun forlader os på de ord vi har til at beskrive følelserne bliver det ofte til en begrænsning der låser os fast i følelsen, og så er det ikke let at komme videre… 

.

Følelserne er også et barometer – føles det godt eller skidt? Det er det vigtige at lægge mærke til. Angst er ikke den endegyldige version, af den vi er, eller noget vi må leve med resten af livet, og tilsvarende er den store kærlighed ikke nødvendigvis tilstede for evigt. Men, når vi møder angst eller kærlighed, og hvis vi tror, det er sådan vi er – og at sådan skal det altid være, så er vi blevet meget sårbare over for det, som livet har at byde ind med.

.

Når vi lærer, at følelserne ikke definerer hverken os eller vores liv – men er en afspejling af, hvordan vi opfatter det, så er følelserne ligesom “hende den søde dame inde i GPS’en”, der fortæller os, at vi skal dreje her, vende der, på motorvejen om lidt, nået målet nu, kører for stærkt osv.

.

Jeg ser det som vores personlige opgave, at give vores følelser opmærksomhed, og samtidig sortere i det vi tænker. Gør vi det ikke, så er vi “bare” den reagerende deltager i en “centrifuge”, af andre menneskers mål, drømme, følelser, tanker og oplevelser – og det kan være godt eller…

.

Hvis vi havner i sådan en “centrifugalkraft”, kan den så brydes og vendes? Ja, vi gør det hele tiden. Vi planlægger aktiviteter, gør ting og deltager i noget, der sender vores tanker og følelser i en retning, vi ønsker. Mange bruger musik og en god film, en fredag aften med vennerne, god mad og et glas vin, eller måske en tur i skoven til at skabe den gode følelse.

.

Og det fungerer fint, jeg anbefaler det hele – det holder bare ikke så længe, og vi er afhængige af noget uden for os selv. Vennerne kan blive skilt, man kan blive uenige og skændes, den gode film er der måske ikke, og måske må vi høre musikken alene, fordi ingen andre kan lide den, eller…

.

Vælger vi bevidst at forbedre relationen til os selv, så er den indre tilfredshed noget vi vælger.

.

Der hvor jeg vil hen er, at vi har muligheden for at være sammen med os selv i det Indre Laboratorium. Her vil følelserne vise os, hvad de betyder, og her kommer ordene til kort. Måske er det også derfor, at så mange ikke kender det.

.

For det er en personlig oplevelse, der er svær at dele.

.

Når vi skal styre vores avancerede og levende “mekanisme”, er det godt at have en manual.

.

En Brugervejledning, der viser os, hvordan vi bruger følelserne og tankerne konstruktivt

.

Følelserne der viser os essensen – vores Drivkraft, og hvor vi skal fokusere vores tanker, så vi kan blive den, der kan skabe det liv, vi ønsker.

.

Sagt på en anden måde, så står vi i spidsen for et orkester, der kan spille smuk musik – men som også ind i mellem, lyder helt forfærdeligt. I et orkester må nogen vælge musikken og alle lære den. “A Flat Minor”, er tonen som hele orkesteret stemmer ind efter. Til sammen skaber det en platform, hvorfra det er muligt at lave et samspil, som gør det muligt at lave en koncert med smuk musik. Men inden det kan ske, så skal alle deltagerne lære at læse noder og spille på deres instrument. Alle skal øve melodien og øve sig i at spille sammen. Hvem spiller hvad, kommer ind hvornår i musikken, hvor højt skal de spille, hvor hurtigt og i hvilken toneart. Og inden vi kommer der til, vil der være forfærdelig musik, hvis formål er at hjælpe os med hvordan det ikke skal lyde.

.

Det er lige sådan med de forfærdelige følelser. Så må vi gøre noget andet – ligesom vi gør, når musikken lyder forfærdeligt. Vi kan slukke den, øve os mere, gøre noget andet….

.

Men hånden på hjertet, gør du det med dine følelser? Er det ikke bare tit, at det bliver: Sådan er det åbenbart bare med mig? Nej, det er det altså ikke – vi har bare ikke lært, hvordan vi spiller os selv og vores liv bedre…!

.

Så tænk på dig selv som et orkester!

.

Du er orkesterlederen, der ved hjælp af dine følelser og tanker, skaber den musik som du har brug for – altså, det liv du har brug for. Når vi træner os selv til opgaven og den drøm vi har for vores liv, så vokser vi og bliver den, der kan få det til at ske.

.

Det er vores potentiale!

.

Og fordi det er et helt orkester (følelserne og tankerne), vi står i spidsen for – så skal vi have samspillet øvet og lært, og til det har vi brug for en Indholdsfortegnelse, der giver os et sted at starte og en struktur at arbejde efter.

.

Vil du læse om hvordan du kan blive løsningen i stedet for at lede efter svarene?.

Er du klar til at åbne manualen og øve?

.

PS: Jeg skrev i det første Blogindlæg om “det vi gerne vil have fra mor”, og hvad mener jeg nu med det? Så længe vi er børn skal nogen passe på os. Men når vi vokser er det vigtigt, at vi udvikler tilliden os selv. Ellers mangler vi en orkesterleder til orkesteret. Mødre skal beskytte deres børn – og må derfor også nogen gange begrænse børnenes mulighed, for at “spille” med fuldt blæs i orkesteret. Når børnene bliver ældre, så kan de bedre beskytte sig selv – og med det kommer opgaven, at bruge følelserne til at vokse og blive endnu stærkere indefra.

LifeFullness® Magasin

Click Here to Leave a Comment Below

Klaus Bohn - August 18, 2016 Reply

Goddag Pia Tingstedt,
jeg har længe ville skrive nogle ord til dig og gøre det så nu. Tak for alle de gode Lifefullness Interviews – spændende og utrolig givende!!! Samtidig også et tak til de gode indlæg. Der er meget at hente og det åbner op og belyser emner som er anderledes end det man (jeg) hidtil havde kunne læse, når man taler om personlig udvikling og at arbejde med sig selv. Der er en ny dimension i det Det er på et andet plan end bare livscoaching eller bare terapi. Der ligger mere i det. Jeg kan ikke beskrive det anderledes lige nu. Selv er jeg for noget tid siden blevet gjort opmærksom på en meditation (også en hel anderledes meditation) som er gode til, at åbne sit hjerte med, fordi ikke alt kan løses kun med hjernen. Der skal mere til, for acceptere men også for at kunne ændre noget.
Jeg er blevet gjort opmærksom på Lifefullness Magazin igennem Pernille Knudtzon.
Rigtig god weekend med de allerbedste og varme hilsner fra Klaus Bohn.

    LifeFullness® Magasin - August 18, 2016 Reply

    Kære Klaus 🙂 Først et varmt tak fordi du har skrevet, og for din fine kommentar, som på alle måde glæder mig. På rigtig mange måder er det du skriver om præcis “det der noget, vi kan mærke – men som vi ikke har ordene til”. Og det er både fantastisk og frustrerende, at der bare ikke altid er ord. Fantastisk fordi, når vi ikke har ordene – så er det fordi drømmene og intentionen er meget større end ordene og vores forstilling rækker til – og det er fantastisk. Frustrerende, fordi vi er mest trygge ved at have ord at sætte på. Men det er min erfaring, at store drømme tager tid at finde udtrykket på og ordenene til. Så tillykke med en fornemmelse af “noget”, lyst til at udforske og afprøve noget – og med at gå vejen. De kærligste hilsener Pia

Leave a Reply: